• Birgit Hald

Salon: HEMMELIGE STEDER I KØBENHAVN - v/Arkitekt Marie-Louise Høstbo


Tirsdag den 20. april 2021 kl. 17.30 - 19.30

Frilandsmuseets Restaurant, Kongevejen 100, 2800 Kg. Lyngby

En talk om de oversete bygninger i og omkring København, særlige steder, som med garanti vil

både overraske og udfordre. Hvad skal du se, når der er sat kryds ved verdenskendte ikoner som

Amalienborg, Grundtvigs Kirke og Nationalbanken? Det har arkitekten Marie-Louise Høstbo

skrevet en bog om, hvor hun viser os 50 oversete bygninger.


Mød arkitekten og få en snak om dit næste besøg i hovedstaden.


Med sit kreative blik deler arkitekten Marie-Louise Høstbo gennem bygningsportrætter sin

entusiasme og respekt for dansk arkitektur. Hun sætter værkerne ind i en historisk sammenhæng

og viser, hvordan de er skabt med en omhu i relation til kontekst, materiale og detaljering, som

opløser deres samtidighed, så en universel relevans træder frem. De udvalgte værker har en

menneskelig skala og appellerer til brugeren — taktilt, sanseligt og visuelt. De er alle en væsentlig

del af den danske arkitekturtradition, som samfundet i dag er bygget op om, og de er alle holdbare

såvel æstetisk som praktisk.


Under temaerne Nordisk lys & Funktionalisme, Tegl & Monolitter, Form & Farver, Rytme &

Komposition samt Beton & Brutalisme samler forfatteren ypperlige eksempler fra de seneste 90

års moderne danske arkitektur. Detaljer og vinkler peger på nye sammenhænge på tværs af tid,

stil og sted, og for arkitekturelskeren vil byen forandre og åbne sig på ny.


Marie-Louise Høstbo er uddannet arkitekt, arbejder som dansk design- og arkitekturspecialist og

står bag tekst og fotografi i bogen Hemmelige Steder - Arkitektens Guide til særlige

Bygningsværker i og omkring København.


Pris kr. 220,00 incl. kaffe, let anretning med lækre Franske specialiteter, øl-vand-vin, samt lotteri med attraktive præmier.

For tilmelding kan du ringe til 51500782 eller sende en mail til birgithald50@gmail.com.

Du kan også tilmelde dig her online via hjemmesiden.

Beløbet betales på MobilePay 78975 eller Konto 4490-4490367942 eller kontant ved fremmøde.

Du kan tilmelde online her.


© 2019 Birgit Hald. All Rights Reserved. CVR nr. 36611626