• Birgit Hald

Salon: PÅ DIN MASKE SKAL JEG KENDE DIG - et soloshow af og med Torben Jetsmark


Torsdag den 25. marts 2021 kl. 17.30 - 19.30

Frilandsmuseets Restaurant, Kongevejen 100, 2800 Kg. Lyngby

Karnevallet, klovnen og commedia dell’ arten er en underholdende blanding af skuespil og

kulturhistorie.


Med udgangspunkt i det Venetianske Karneval fortæller Torben Jetsmark om karnevallets opståen

i det antikke Rom, om den kristne kirkes stædige kamp imod de hedenske udskejelser og om,

hvordan kirken adopterede traditionen og selv overtog iscenesættelsen af karnevallerne.


”På din maske skal jeg kende dig” er et show om mennesketyper, masker og maskeringer. Fra

dagligdagens maskeringer og forklædninger til teatermaskens typegalleri. Hovedvægten er lagt på

de komiske karakterer i den italienske maskekomedie, med referencer til Holbergs figurer og

pantomimeteatrets persongalleri.


Torben Jetsmark præsenterer figurerne i små sketchs og fortæller om deres indbyrdes relationer.

Showet har spillet over 100 gange i Danmark og været på gæstespil i bl.a. Canada, USA, Finland og

Schweitz. Efter showet er der tid til at besvare spørgsmål og publikum kan afprøve maskerne.


Torben Jetsmark har, udover en klassisk skuespilleruddannelse fra Det Kgl. Teater, også studeret

maskekomedie hos bl.a. Dario Fo i Milano og hos Jacques Lecoq i Paris, ligesom han kan skrive

teaterleder, sceneinstruktør og lærebogsforfatter på sit CV.

Dette er underholdning, der bygger på en varm og begavet indsigt i menneskelivet.

Pris kr. 220,00 incl. kaffe, let anretning med lækre Franske specialiteter, øl-vand-vin, samt lotteri med attraktive præmier.

For tilmelding kan du ringe til 51500782 eller sende en mail til birgithald50@gmail.com.

Du kan også tilmelde dig her online via hjemmesiden.

Beløbet betales på MobilePay 78975 eller Konto 4490-4490367942 eller kontant ved fremmøde.

Du kan tilmelde online her.


© 2019 Birgit Hald. All Rights Reserved. CVR nr. 36611626