Salon: Fra Nørrebro til Nørregade

24.11.2015

Udsolgt.  Tirsdag 22. marts 2016 kl. 15.00 – 17.00.

Restaurant Shangri-La, Kongevejen 194, Virum

 

Tidligere biskop ERIK NORMAN SVENDSEN fortæller om sit liv: Opvæksten under krigen til oplevelserne og slagsmålene med kirkeministre, politikere og præster gennem 17 år som biskop over Københavns stift. Er stadig aktiv som kongehusets præst og som præst ved Garnisons kirke.

 

Erik Norman Svendsen har skrevet bogen ”Fra Nørrebro til Nørregade”, der beskriver to verdener, den kirkelige og den verdslige. Med andre ord den hæderlige og solide kirkelige verden med de gedigne traditioner og den omstændelige arbejdsgang – og så den anden. Erik Norman Svendsen færdes ubesværet i begge, hvad han gør, fordi han har sind til det. Hvor andre spreder, er Norman Svendsen den, der samler.

 

I dette foredrag vil vi også høre en dejlig og usentimental fortælling om opvækst på Nørrebro i beskedne kår, om skolekammerater og lærere, om fodbold og politik og en veltilpashed med tilværelsen. ”Fra Nørrebro til Nørregade” er en glad bog om livet på solsiden og om en glad gut, der i sit otium stadig med et smil og en Kingo-salme på læben cykler fra hjemmet i Valby til Garnisons Kirke og holder gudstjeneste.

 

Pris kr. 200,00 incl. kaffe og kage.   

 

Tilmeldingsfrist 18.03.2016

 

Tilmeld her.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Please reload

© 2019 Birgit Hald. All Rights Reserved. CVR nr. 36611626