Salon: FOLKETINGETS HISTORIE GENNEM 100 ÅR - v/Hanne Rasmussen, historiker og tidl. chef for Folketingets bibliotek

07.04.2018

Tirsdag den 25. september 2018 kl. 17.30 – 19.30.

Frilandsmuseets Restaurant, Kongevejen 100, 2800 Kg. Lyngby 

 

Historiker Hanne Rasmussen har skrevet en forrygende og rigt illustreret bog, der fortæller om Folketingets parlamentariske arbejdes udvikling igennem 100 år. Vi hører om Christiansborgs historie og de mennesker, som har haft deres arbejdsplads her.

 

Den 28. Maj 1918 kunne Folketinget holde sit første møde på det nuværende Christiansborg Slot.

 

Bogen giver et unikt billede af, hvordan arbejdsvilkårene for politikerne har ændret sig over tid, samt beskrivelse af forholdene for alle de andre personer, der har haft deres daglige gang på Christianborg: Pressen, de ansatte i partigrupperne og Folketingets administration. Der er desuden kapitler om bygningens historie og udsmykning og afsnit om folketingsårets gang, og hvordan medlemmernes fordeling på erhverv, uddannelse, køn og alder har været historisk.

 

Bertel Haarder, MF og tidligere minister, har anmeldt bogen og er i netavisen Altinget citeret således: ”Hanne Rasmussens rigt illustrerede jubilæumsbog rummer utallige sjove og tankevækkende detaljer om livet på Borgen. Jeg troede, jeg kunne alle de gode historier om Folketinget. Men nej. Hvem vidste f.eks., at der tidligere var mulighed for hemmelig ”kugleafstemning”, hvor medlemmerne stak hånden ind i et skab og placerede kuglen i et af de to huller til kuglen?”

 

Hanne Rasmussen er cand.mag. i historie og sociologi. Har siden 1988 været ansat i Folketingets bibliotek og Arkiv, de seneste 17 år som Chef for Biblioteket. Sideløbende med arbejdet i Folketinget har hun været ekstern lektor på Institut for Statskundskab og undervist i politisk historie.

 

HANNE RASMUSSEN HAR EN STOR INSIDER VIDEN, OG HUN FORTÆLLER SIN HISTORIE I HALD'S SALONER, OM LIVET PÅ BORGEN.

 

Pris kr. 180,00 incl. kaffe, let anretning, øl-vand-vin, lotteri.

 

Tilmeldingsfrist senest den 22. september 2018. 

 

For tilmelding kan du ringe til 51500782 eller sende en mail til birgithald50@gmail.com.

Du kan også tilmelde dig via hjemmesiden www.birgithald.com/kontakt eller online.

 

Beløbet betales på MobilePay 78975 eller Konto 4490-4490367942 eller kontant ved fremmøde

 

Du kan tilmelde online her.

 

 

 

 

Please reload

© 2019 Birgit Hald. All Rights Reserved. CVR nr. 36611626