Salon: VI VIL UNDERHOLDES MED DRAMA, SPÆNDING, HUMOR OG GYS - v/Gunnar Wille - forfatter, instruktør og billedskaber

01.05.2018

Torsdag den 6. december 2018 kl. 17.30 – 19.30.

Frilandsmuseets Restaurant, Kongevejen 100, 2800 Kg. Lyngby 

 

Gunnar Wille har et langt livs erfaring i kreative udviklingsprocesser. Som forfatter, billedskaber og instruktør har han prøvet alt. ALT!! Han har arbejdet i alle medier og på denne aften vil han, med udgangspunkt i sine personlige erfaringer, tale om hvordan man får gode ideer, hvordan man kan arbejde med dem og hvordan man i øvrigt kan overleve som kreativt skabende menneske. Det korte svar er, at det kan man ikke. Det lidt længere svar er... langt. Derfor må man hellere møde op og høre det.

 

Hvordan får man en ide. Hvordan strukturerer man en fortælling. Alle historier har den samme grundstruktur. En vittighed, beretningen om hvad man oplevede på vejen hjem, et teaterstykke, en film og et computerspil. Vi, det vil sige menneskene, kan ikke lade være med at bygge vores fortællinger op på den samme måde. Det er et urgammel system, som stammer helt tilbage til tiden da man sad omkring lejrbålet, om natten efter en vellykket jagt.

 

Så skulle der fortælles og det skulle være medrivende og dramatisk. Det viste sig hurtigt, at der var nogen der var bedre til det end andre. De blev fortællerne. Men de løb hurtigt tør for jagthistorier og så måtte de finde på noget. Og dem der var gode til at finde på og opfinde universer og fortællinger. De blev superfortællerne.

 

KAN MAN LÆRE DET. GU KAN MAN SÅ. Gunnar Wille tegner og fortæller om hvordan man gør.

 

Gunnar Wille har skrevet mange børnebøger, bl.a ”Skrumpen”, ”Ritas jul” og ”De Wilde drenge”. Læs mere på www.gunnarwille.dk

 

Pris kr. 180,00 incl. kaffe, let anretning, øl-vand-vin, lotteri.

 

Tilmeldingsfrist senest den 3. december 2018. 

 

For tilmelding kan du ringe til 51500782 eller sende en mail til birgithald50@gmail.com.

Du kan også tilmelde dig via hjemmesiden www.birgithald.com/kontakt eller online.

 

Beløbet betales på MobilePay 78975 eller Konto 4490-4490367942 eller kontant ved fremmøde

 

Du kan tilmelde online her.

 

 

 

 

Please reload

© 2019 Birgit Hald. All Rights Reserved. CVR nr. 36611626