Salon: FRA SLOTTE TIL BONDEGÅRD - v/Teis Dich Abrahamsen, møbelsnedker / møbelkonservator

27.07.2019

Torsdag den 23. januar  2020 kl. 17.30 – 19.30.

Frilandsmuseets Restaurant, Kongevejen 100, 2800 Kg. Lyngby 


Teis Dich Abrahamsen er møbelsnedker og møbelkonservator, men ikke nogen helt almindelig én af slagsen. Han er født i 1963 og har et CV, der fortæller om utallige opgaver inden for faget, opgaver som design af møbler, studierejser til mange lande, møbelkonservering på slotte, undervisning og formidling af det gamle, fine håndværk, etablering af eget værksted og medstifter af og formand for Møbelsnedkerforeningen i perioden 1992 – 2007. Han har modtaget adskillige priser og udstillet de fineste og mest specielle arbejder i mange sammenhænge.

 

Teis vil fortælle om de mange forskellige faser i hans rejse fra den spæde møbelsnedkerlærling hos A. J. Iversen i Skovlunde i start 80’erne til de bonede gulve på landets slotte.

 

Vi skal høre om hans rejser rundt i Europa for at dygtiggøre sig som konservator, bl.a. et år i Paris, og en inspirerende rejse til Japan for at lære de japanske teknikker, og vi vil få indsigt i de værksteder, Teis har etableret, hvor mange spændende og anderledes opgaver er blevet til.

 

Som konservator var Teis i mange år ansat på Frederiksborg Slot men har også arbejdet med konserveringsopgaver på Amalienborg og Christiansborg for kongehuset og Slots- og kulturstyrelsen. I øjeblikket pågår der konserveringsarbejde i Kronborg Slotskirke.

 

Samarbejde med arkitekter og møbeldesignere har medvirket til, at Teis gennem årene har udviklet stor interesse for det legende og mekaniske møbelsnedkeri som viser mange facetter af faget. Eksempler på disse værker fremvises på foredragsaftenen, her får vi mulighed for at nærstudere ”Galskabet” – Egetræ med 7 skuffer og ”My precious Balls” mm.

 

KOM, SE OG STUDER DEN "MAGISKE STOL ” OG DET ”MAGISKE KUGLESKAB - GALSKABET”.

 

Pris kr. 220,00 incl. kaffe, let anretning med lækre Franske specialiteter, øl-vand-vin, samt lotteri med attraktive præmier.

 

Tilmeldingsfrist senest den 20. januar 2020. 

 

For tilmelding kan du ringe til 51500782 eller sende en mail til birgithald50@gmail.com.

Du kan også tilmelde dig her online via hjemmesiden.

 

Beløbet betales på MobilePay 78975 eller Konto 4490-4490367942 eller kontant ved fremmøde.

 

Du kan tilmelde online her.

 

 

 

 

Please reload

© 2019 Birgit Hald. All Rights Reserved. CVR nr. 36611626