SALON ”STYR LIGE DIT KROPSSPROG” v / foredragsholder Henrik Rasmussen - Hørsholm

Tirsdag den 24. august 2021 kl. 17.30 - 20.00

Klovnen og artisten Henrik Rasmussen præsenterer et underholdende og interaktivt foredrag om alt det vi udtrykker med vores kropssignaler. Bliv klogere på, hvad vi siger til hinanden uden ord, og hvad kropssproget har af betydning for kommunikationen.

Måden vi står, går og sidder på, vores kropsholdning, ansigtsmimik og gestikulation - alt sammen afslører det noget om, hvem vi er, vores intentioner, følelser og vores forhold til omgivelserne. Ofte er vi slet ikke klar over, hvad vi udtrykker med kropssproget. Til gengæld kan vi være helt sikre på, at andre hele tiden fortolker og afkoder vores kropssignaler.

Foredraget er fyldt med små situationer og demonstrationer, som begge belyser kropssprogets betydning for kommunikation og samtidig sætter lattermusklerne på arbejde.

Henrik Rasmussen er en alternativ og inspirerende foredragsholder der gennem de sidste 27 år har arbejdet professionelt med kropssprog, og han udmærker sig ved at være mere en optrædenend et foredrag i traditionel forstand. De sædvanlige PowerPoints er skiftet ud med humoristiske mimiske demonstrationer, som vækker genkendelsens latter hos publikum.

 Glæd dig til en aften i latterens tegn


DET PRAKTISKE:

1575294074_477-1995-restaurant-lerbakgaard.jpg

Pris kr. 270,00 let anretning, vand samt lotteri med attraktive præmier.

Tirsdag den 24. august 2021 kl. 17.30 - 20.00.

Lerbækgaard Restaurant og Hørsholm Golf, Grønnegade 1, 2970 Hørsholm