”Bob Dylan og mig - koncert” v /Michael Christophersen, journalist og musiker - Kgs. Lyngby

Torsdag den 2. juni 2022 kl. 17.30 - 21.00

Du kender Bob Dylans sange 'Blowing in the wind”, ”Hard Rain” eller måske ”Make you feel my love”, som den engelske sanger Adele synger og for nylig har gjort aktuel igen.

I disse dage er ”Masters of war” igen blevet sørgelig aktuel, efter Ruslands invasion af Ukraine, en sang der spidder magtsyge mænd, og krigens uhyggelige væsen. Bob Dylans tekster svinger mellem at være utrolig smukke og præcise - og være uforståelige og rablende. Og de har givet ham Nobelprisen i litteratur.

Melodierne spænder vidt, fra folk, country, blues, rock og senest også jazz.

Bob Dylan og historien om ham er et tilløbsstykke. Michael Christoffersen optræder sammen med keyboardspiller Stefan Borum, og han kalder koncerten  ”Bob Dylan og mig” - fordi han i den grad er blevet inspireret af Bob Dylon musikalsk, men også til at spille et instrument og synge meningsfulde sange.

Men Bob Dylan er jo ikke den eneste inspirationskilde - derfor er andre store kunstnere med i deres repetoire: Simon og Garfunkel, Led Zeppelin, Bruce Springsteen og selvfølgelig The Beatles.


Små historier - masser af musik – god mad – forrygende stemning


DET PRAKTISKE:

Pris 365,00 kr + gebyr. (incl. 2 retter mad, en genstand og et lotteri)

Torsdag den 2. juni 2022 kl. 17.30 - 21.00.

Frilandsmuseets Restaurant, Kongevejen 100, 2800 Kg. Lyngby