Salon: “Kirken og øllet - med ølsmagning og julefrokost”- v/Anne-Mette Meyer Pedersen, tidl. formand for Danske ølentusiaster - Kgs. Lyngby

Tirsdag den 6. december 2022 kl. 17.30 - 21.00

Den der drikker sover, den der sover synder ikke. Den der ikke synder er hellig. Ergo er den der drikker hellig.


Kirken (De kristne grene) og øllet har været forbundet siden kirkens opståen. På klostrene blev der både brygget og drukket øl, og i fastetiden udgjorde øllet en væsentlig del af den daglige næring. Siden har nogle grene af kristendommen bevæget sig i en anden retning, men det vil vi ikke lade os skræmme af. Især nogle af de katolske munkeordner har holdt bryggerierne i live, og mange har måske hørt om belgiske klosterøl, der bliver betragtet som nogle af de bedste i verden. Med udgangspunkt i kirkens bånd til øllet, skal vi smage både danske og udenlandske øl, som på den ene eller anden måde knytter øllet og kirken sammen.

Vi skal smage på 8 øl, der serveres i en begrænset mængde på ca. 1 dl. af hver øl, for at man skal kunne smage både den første og sidste øl i rækken. Det frarådes på det kraftigste at man kører bil hjem efter ølsmagningen!

Julefrokost menu:

Marinerede sild m/løg og capers Karry sild med æblebåde og dild ***** Æg og rejer pyntet m/mayonaise og citron Roastbeef m pickles, peberrod og ristede løg Hønsesalat m/bacon og champignon ******* Lun fiskefilet m/citron og hjemmelavet remoulade Lun Håndskåret ribbensteg m/hjemmelavet rødkål ******* Brie m/druer og peberfrugter Ris á l’Amande m/kirsebærsauce

Smagningen afholdes af Anne-Mette Meyer Pedersen. 
Anne-Mettes interesse for det gode øl blev vagt ved en kombination af at opdage Bryggeriet Apollo, der ligger ved Tivoli, samt lokale udenlandske øl, når rejserne gik til fx Tyskland og England. Derigennem blev det klart, at ”øl er ikke bare øl”, men kan være meget forskelligt, også selvom udgangspunktet er samme øltype.

Interessen mundede ud i, at hun i blev valgt ind i Danske Ølentusiasters Landsbestyrelse i 2000. I 2004 blev hun valgt som landsformand, en post hun bestred frem til 2008. 

Lad bilen stå og nyd øllet og maden til ”fulde”


DET PRAKTISKE:

Pris kr. 450,00 + gebyr ( incl. stor juleplatte, ølsmagning, kaffe og lotteri)

Tirsdag den 6 december 2022 kl. 17.30 – 21.00.

Frilandsmuseets Restaurant, Kongevejen 100, 2800 Kg. Lyngby