Salon: “Kasper Hjulmand - Fodbolddrømmer”- v/Morten Glinvad, sportsjournalist og forfatter - Kgs. Lyngby

Tirsdag den 8. november 2022 kl. 17.30 - 20.30

EM-sommeren 21 samlede Danmark om fodbold og store følelser. Men hvem er mennesket, der ledte nationen fra traume til eufori? Hør sportsjournalist Morten Glinvad fortælle om sine år med landstræneren og om sin prisvindende bog Kasper Hjulmand.

I bogen får vi den fulde historie om forløbet op til Kasper Hjulmands ansættelse som dansk landstræner i 2019. Siden da har forfatteren Morten fulgt Hjulmand gennem det år, hvor han gemte sig væk fra offentligheden, mens han ventede på at tiltræde som landstræner i sommeren 2020.

Journalisten Morten Glinvad har fulgt Kasper Hjulmand gennem 3 år. Han har lyttet til taktikmøder og hørt om drømme, længsler og tvivl. Og han var som en af de ganske få indviet i Kasper Hjulmands inderste tanker i den tid, hvor han i al hemmelighed besluttede sig for at sige ja til at blive Danmarks nye landstræner.

Vi skal have en rigtig fodboldaften med ”Lyngby pølser” og flæskestegsandwich, der naturligvis skal skylles ned med en stor ”fadbamse”. Sidst på aftenen skal vi have en fodboldquiz, hvor man kan vinde billetter til Lyngby Boldklub.

Du vil blive udfordret på din fodboldviden - er du klar?

Forsidefoto: Martin Brandt


DET PRAKTISKE:

Pris kr. 300,00 + gebyr ( incl. 1 anretning, 1 genstand, vand og quiz).

Torsdag den 8 november 2022 kl. 17.30 – 20.30.

Frilandsmuseets Restaurant, Kongevejen 100, 2800 Kg. Lyngby