SALON ”Fra Stilletter til Svømmefødder v/Cecilia Vanman, eventyrer og ekspeditionsleder- Hørsholm

tirsdag den 22.februar 2022 kl. 17.30 - 20.00

Cecilia tager publikum med bag scenen på en række vilde projekter på havet og fortæller om sin egen ekstreme karriererejse fra at være skodesigner i modebranchen til natur og en tilværelse i dag som fuldtidseventyrer.

Vi skal blandt andet på besøg hos rekordjagende fridykkere som svømmer til utrolige dybder på et åndedrag i Caribien og forbi James Bonds’ svømmepøl til filmstunts i Pinewood Film Studios i England. Vi skal se hvordan filmstunts udføres under vand i Middelhavet og så skal vi følge et af Cecilias projekter i det Indiske Ocean, hvor hvaler vender sig i voldsomme bølger, og hvor faren for piratangreb er konstant. 

Om Cecilia Vanman:

Udover at være Formand for Kvindelige Eventyreres Klub, er Cecilia den første danske kvinde der er blevet optaget som ’Fellow’ i The Explorers Club, verdens mest prestigefyldte klub for opdagelsesrejsende og eventyrere. Cecilia har blandt andet ledt filmekspeditioner for National Geographic Society og har som eneste dansker krydset Nordvestpassagen på tre forskellige sejlekspeditioner.

James Bond kan ikke gøre det bedre!


DET PRAKTISKE:

Pris kr. 270,00 + gebyr (inkl. velkomstdrik, tema anretning, vand samt lotteri med attraktiv præmier).

Tirsdag den 22. februar 2022 kl. 17.30 - 20.00.

Lerbækgaard Restaurant og Hørsholm Golf, Grønnegade 1, 2970 Hørsholm